wemuda

Concept X – Matcher annoncer med indholdet på millioner af sider hver dag.

Vi har bygget Contxt for Concept X siden 2021 - en platform, der læser og forstår digitalt indhold og matcher det med de rette målgrupper på tværs af millioner af sider i døgnet.

AI & data

Introduktion

Contxt beskriver artikler, produktsider og annoncer ud fra emne, stemning, hensigt og tone. Annoncer kan dermed placeres ved indhold, der passer til budskabet, uden cookies og uden at spore brugerne.

Platformen er bygget til bureauer, udgivere og annoncører. Vi står for design, udvikling og drift.

Udfordringen

Kontekstuel målretning bygger typisk på nøgleord og grove kategorier. En artikel om renter bliver til "økonomi", og annoncer matches på format og placering frem for indhold. Resultatet er brede medieplaner og annonceplads, som udgiverne har svært ved at prissætte.

Samtidig forsvinder tredjepartscookies, og GDPR begrænser brugen af persondata.

Løsningen

Contxt klassificerer hver side i realtid på mere end 50 dimensioner, fra emne og IAB-kategori til stemning, brand safety, læsbarhed og Big Five-personlighedstræk. Signalerne samles i semantiske vektorer, så indhold kan sammenlignes på betydning.

Annoncørens landingssider, tekster og billeder klassificeres med samme system. Kampagner matches derfor direkte mod artikler med samme emne, stemning og hensigt.

Oven på klassificeringen har vi bygget de værktøjer, kunderne arbejder i. Data Marketplace samler over 600 IAB-kategorier, over 1.200 egne kategorier og mere end 40 arketyper. I Audience Builder defineres målgrupper af regler i stedet for faste lister, og Campaign Builder laver en profil ud fra annoncørens materiale og finder de artikler, der passer.

Mediaplan giver prognoser for rækkevidde, før budgettet er lagt. Brand safety vurderes efter GARM-kategorierne, og hver vurdering kommer med en forklaring.

Resultatet

Contxt kører på mere end 30 markeder og har klassificeret over en million sider. Concept X kan dermed tilbyde bureauer, udgivere og annoncører målretning, der ikke afhænger af cookies, og hvor hver placering kan forklares.

Alle værktøjerne bygger på den samme klassificering, så nye produkter kan bygges oven på det, der allerede er der. Vi videreudvikler og drifter platformen sammen med teamet hos Concept X.

Nøgletal

0M+

requests pr. dag

0M+

audiences pr. dag

0K+

classifications pr. dag

0+

custom targeting-signaler

“Siden 2021 har vi bygget markedsledende teknologi sammen med Wemuda, og undervejs er de blevet en naturlig del af vores team.

De tager det fulde ansvar for den tekniske side, fra udvikling til drift, så vi kan koncentrere os om kunderne. Samtidig kommer de selv med idéer til, hvor produktet skal hen.

De er professionelle, meget kompetente og gode sparringspartnere, og vi har fuld tillid til dem.”

David Borring
David Borring

Co-founder @ Concept X

Relaterede cases

Lad os bygge noget sammen.

Kontakt os
wemuda

Produkthus for regulerede brancher.

Kronprinsessegade 54, 5. tv.
1306 København

© Wemuda ApS 2016-2026. Alle rettigheder forbeholdes. CVR: 38275437.

llm.txt